Page 1

Salgs- og leveringsbetingelser for erhvervskunder

Salgs- og leveringsbetingelser for erhvervskunder Vores salgs- og leveringsbetingelser er gældende for alle handler mellem Circle K Danmark A/S og køber, i det følgende kaldet sælger og køber, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt skriftligt mellem parterne inden levering. Salgs- og leveringsbetingelser opdateres løbende og det er altid seneste opdaterede version, der er gældende og som forefindes på www.circlek.dk. Bemærk at der er særlige bestemmelser for al handel via kundekort udstedt af Circle K Danmark A/S. 1. Force majeure Salg og levering af varer sker med forbehold for force majeure. Eksempler på force majeure er f.eks. brand, eksplosion, skade på tankanlæg, raffinaderistop, strejke eller andre forhold, som i væsentlig grad vanskeliggør tilkørsel med de transportmidler eller ad de transportveje, som sælger normalt benytter til fremskaffelse og levering af råvaren eller den færdige vare her til landet eller til det lokale område, hvor leveringen skal ske. Opstår der force majeure har sælger ret til at annullere ordren, eller så længe hindringen gør sig gældende, at udskyde levering og/eller reducere planlagte leverancer ved et forholdsmæssigt skøn af fordeling af tilgængelige varer mellem flere købere. Sælger hæfter således ikke for manglende eller reduceret opfyldelse af sine forpligtigelser, som følge af force majeure. 2. Anvendelse af varen Sælger påtager sig intet ansvar for leverede varer, såfremt de anvendes til andet formål end anbefalet af sælger. Ligesom videregivelse af oplysninger vedrørende varer sker på købers fulde ansvar. 3. Forsinkelse Såfremt der indtræder forsinkelse, er køber berettiget til, overfor sælger ved skriftlig meddelelse, at kræve levering ved fastsættelse af en endelig leveringsfrist på minimum syv hverdage. Såfremt levering ikke er sket indenfor den fastsatte frist, er køber berettiget til, ved skriftlig meddelelse, til sælger, at hæve leveringsaftale/handlen. Ud over retten til at hæve leveringsaftalen har køber ingen andre misligholdelsesbeføjelser ved forsinkelse og kan således ikke rejse krav om erstatning af nogen art, medmindre det kan dokumenteres, at sælger har forvoldt tabet med forsæt eller ved grov uagtsomhed. Sælger hæfter dog aldrig for driftstab og andre indirekte tab. Circle K Danmark A/S - Borgmester Christiansens Gade 50 - 2450 København SV - Tlf: 70 101 101 - www.circlek.dk - Cvr Nr: 28142412


Salgs- og leveringsbetingelser for erhvervskunder
To see the actual publication please follow the link above